Bo på Aldershvile

Ældrecentret Aldershvile ligger meget naturskønt i Havndal med direkte adgang til grønne områder.

Ældrecentret Aldershvile består af otte ældreboliger med kald fordelt på to etager. Vores beboere er meget selvhjulpne og har kun et mindre plejebehov.

En ældrebolig på Aldershvile er på mange måder som et hvert andet lejemål – blot med den forskel, at der er hjælp og støtte fra fagpersoner lige ved hånden.

Din hverdag i en ældrebolig afhænger meget af, hvordan du gerne vil leve dit liv. Kan du lide at sove længe, læse gode bøger, se TV og få besøg af familien, så kan du stadig gøre det i din ældrebolig.

Der er ikke besøgstid i din bolig. Det er dit hjem, og du bestemmer selv, hvornår du vil have besøg, og hvem du vil have besøg af.

Hvis du har lyst, kan du deltage i forskellige aktiviteter med personalet og andre beboere på Aldershvile.